Familien Jessing

Archive for the ‘Familien’ Category

Feriens sidste reelle dag skulle tilbringes i Seaworld. Vi sov rigtig længe og var først oppe da klokken var over halv ti. Til morgenmad fik vi lidt rester fra i går (pizza og boller) og vi kom hurtigt af sted mod Seaworld.

Ankomsttiden til Seaworld passede med, at vi gik direkte til Shamu Stadium for at se showet med de store og imponerende spækhuggere – eller dræberhvaler, som lyder lidt sejere i Marks øre. Det var et stort og flot show med masser af vandplaskeri. Alle virkede meget begejstrede. På amerikansk vis blev de amerikanske tropper udstationeret i udlandet hyldet inden showet startede.

Efter dræberhvalerne gik vi ned til delfinshowet, der denne gang var krydret med både papegøjer og en enkelt grib. Showet var også her meget flot og underholdende og det var det som især pigerne syntes bedst om.

Resten af tiden i parken blev brugt på at se flere delfiner, rokker, pingviner og hajer samt på at prøve forskellige forlystelser som rutchebaner, kæmpe klatrestativ og lignende.

Ovenpå en lang dag i Magic Kingdom skulle vi bare slappe af. Vi var en tur i poolen og i dag var det noget overskyet så vi blev der ikke så længe. I stedet kørte vi en tur i Walmart. Walmart svarer vel til Bilka – naturligvis bare større. Vi skulle lige handle lidt småting som fx sirup og sennep til at tage med hjem til Danmark.

Tilbage på værelset fik børnene lov til at se en film inden vi kørte et smut i Florida Mall for at kigge butikker inden aftensmaden.

Vi gjorde endnu et forsøg med at køre til Giordano’s og denne gang lykkedes det at få den fantastiske “stuffed” pizza med pepperoni. Og den var akkurat ligeså god som vi huskede den. Faktisk så god at vi på ægte amerikansk manér, fik resterne med os i en “doggy bag”.

I dag var dagen! Vi skulle i Magic Kingdom. Vi havde bestilt morgenmad her på hotellet, da det er muligt at spise morgenmad sammen med disneyfigurene. Det viste sig at være figur istedet for figurer for det var kun Fedtmule, der beærede os med sit selskab, men det var nu hyggeligt nok og maden var god.

Efter maden tog vi en shuttelbus til indgangen til Magic Kingdom. Dvs. bussen sætter én af ved en monorailstation, der kører en det sidste stykke ind til parken. Monorailen betjener kun Disney og hele området, med alle parker og hoteller, dækker et areal på størrelse med Amager. Magic Kingdom var et stort hit og vi brugte hele dagen fra 10-19 i parken. Der var desværre en del mennesker og efterhånden som dagen skred frem steg ventetiden i køerne til ca. 30 minutter. Ved hjælp af Disney Fast Pass kom vi dog til i en del forlystelser, men det er svært ikke at sammenligne med Tivoli på en dag udenfor sæson, hvor børnene bare kan blive ved med at prøve den samme forlystelse igen og igen.

Vi fik bl.a. sejlet på floder (Jungle Cruise), prøvet vandrutchebanen Splash Mountain, snurret rundt i tekopper (The Mad Tea Party) og kørt igennem spøgelseshuset (Haunted Mansion). Desuden fik vi set en masse figurer rundt omkring i parken, set et flot show foran Askepots slot, set den store parade og spist en masse slik. Vi fik alle lejlighed til at blive fototgraferet sammen med Mickey og Minnie, og Molly blev endvidere fotograferet sammen med tre disneyprinsesser: Tornerose, Askepot og Belle. Mark fik også set Captain Jack Sparrow fra Pirates of the Carribean.

Vi var temmligt trætte, da vi omkring 20.30 var tilbage på hotellet så vi bestilte room service til aftensmad. Det var hyggeligt at sidde og spise og samtidig kunne se fyrværkeriet over Disney World.

Dagen i dag skulle bruges til afslapning. Vi startede med at køre til en restaurant ved navn Ponderosa, hvor man kan få en stor morgenmadsbuffet. Der var ikke så mange mennesker og maden var svingende i kvalitet. Men det var en restaurant, vi på forhånd havde bestemt os for at skulle prøve, så nu var det klaret.

Vel tilbage på hotellet fik vi parkeret bilen og gik ned i Disney Village for at tage flere butikker i øjesyn. I Disney Village ligger blandt andet verdens største disneybutik. Det er utroligt, hvad man kan få med billeder af disneyfigurer på. En del af butikken er indrettet til skøhedssalon hvor man, hvis man har bestilt tid, kan få sin datter stadset ud med hår, makeup, krone, kjole og sko så hun kommer til at ligne en rigtig disneyprinsesse.

Udover en lang række disneybutikker byder Disney Village også på en række restauranter, en Virgin Megastore og flere specialbutiker med fx solbriller eller sportsmemorabilia.

Vi gik tilbage til hotellet og tog en tur i poolen. Det er fantastisk, hvor dygtig Molly er blevet til at svømme når man tænker på, at hun stod og klamrede sig til mors ben da sæsonen startede.

Aftensmaden skulle være et glædeligt gensyn med en pizzariakæde ved navn Giordano’s. Mor, far og mormor var på Giordano’s for mere end 10 år siden i Chicago og fik da en fantastisk pizza. Vi fandt den lokale restaurant og fik bestilt en pizza. Ventetiden er ca. 35 minutter og da vores pizza endelig kom, viste det sig, at køkkenet havde byttet om på vores pizza og en pizza fra et andet bord. Desværre var det andet bord allerede begyndt at spise “vores” pizza og skulle nu også have “deres” pizza, så det efterlod os uden pizza og udsigten til at vente endnu 35 minutter. Vi endte med at køre derfra uden pizza 🙁 Det var kun Molly og Mark, der havde bestilt pasta, der fik noget at spise. Vi andre fik en burger fra Burger King.

Efter overnatningen i Palm Beach var planen at køre til Kennedy Space Center. Vi kørte af sted omkring 9.30 og gjorde holdt efter ca. tre kvarter for at tanke og for at få noget at spise. Vi gik ind til Dunkin Donuts og købte et dusin forskellige donuts, en bagel og en kop kaffe til far samt et par flasker appelsinjuice. Det var utroligt at se hvordan 12 donuts næsten blev udryddet i løbet af 10 minutter. Endnu et hit hos familien 🙂

Videre af motorvejen mod Nasa. Det var feriens hidtil længste køretur og efter godt 1½ times kørsel var vi fremme ved Kennedy Space Center. Dette var også noget som især Mark havde snakket om og det var da tydeligvis også ham, der gik mest op i de forskellige raketter. Vi var inde og se et show med to unge piger, der forsøgte at underholde med lidt sang og dans om Newtons lov og hvordan vi kommer til Mars. Ikke noget for mor og far men ungerne var begejstrede til trods for at de intet forstod. Af en eller anden grund blev far udpeget som “frivillig” til at stå med bind for øjnene, høreværn, et rumtæppe og en rumbamse. Alt dette naturligvis til stor moro for familien. Vi var også inde i en rumfærge og vi fik alle prøvet en simulator, der skulle give et indtryk af, hvordan det føles, at blive sendt op med en rumfærge. Da vi gik ud af simulatoren var der er en lille tavle for hver mission med en rumfærge. Mark gik især op i omstændighederne omkring de to missioner, der var sluttet med dødelig udgang for alle besætningsmedlemmer: STS-51L (Challenger, 1986) og STS-107 (Columbia, 2003).

Kennedy Space Center var en stor oplevelse og vi endte da også med at bruge det meste af fem timer der. Derfor var klokken også mange da vi ankom til Orlando og vores hotel Regal Sun Resort, der ligger inde på det område, der kaldes Disneyworld Resort. Det betyder bl.a. at der – på hotellet – er en hel disneyforretning og, at der tre gange om ugen er mulighed for at spise morgenmad med figurer fra Disneys verden. Det har vi dog stadig til gode og har endnu ikke sagt noget til Sille, Mark og Molly om det da det gerne skulle være en overraskelse.

Her til aften har vi været et smut nede i Disney Village, der ligger ca. fem minutters gang fra hotellet. Det er en samling af disneybutikker og restauranter og her ligger bl.a. verdens største disneybutik. Det har vi dog til gode da vi ikke har orket, at gå mere rundt i dag men blot vil slappe af og i seng.

I dag skulle vi sige farvel til Miami og køre nordpå. Vi havde undersøgt om det var muligt, at blive en ekstra nat på hotellet i Miami men det var ikke tilfældet. Det var tydeligt, at ungerne var en smule utrygge ved, at mor og far endnu ikke vidste, hvor vi skulle sove om natten.

Vi startede dagen med at køre til Sawgrass Mills. Det er Floridas største shopping center med mere end 350 butikker. Mor og far havde være der på den første tur til Miami i omkring 1997 og dengang var der knap 280 butikker. Det var absolut ikke ungernes yndligsbeskæftigelse, at gå rundt i et shopping center men de tog det nu pænt. Vi fik da også mulighed for at prøve Cinnabon, som laver de største og mest snaskede kanelsnegle man overhovedet kan forestille sig. Alle var meget begejstrede for denne amerikanske specialitet.

Da vi havde trasket rundt i Sawgrass Mills et par timer kørte vi nordpå og ud mod kysten. Det var her planen at finde et hotel som vi kunne overnatte på. Da vi kom til Palm Beach (eller rettere byen Lantana) pegede vi vores GPS mod et tilfældigt hotel i nærheden. Det viste sig at være et superhotel – Palm Beach Oceanfront Inn – der lå helt ud til vandet. Aircondition var defekt i stuen i det værelse så vi fik værelset til den favorable pris af 125 USD. Vejret var heller ikke så varmt så vi ville ikke have brug for kølig luft alligevel. Hotellet havde opvarmet pool som vi bogstaveligt talt ikke boede mere end to meter fra. Det var dejligt med en dukkert i det varme vand men absolut en kold fornøjelse at komme op 🙂

Om aftenen spurgte vi efter et sted, hvor vi kunne få noget at spise og vi blev hevist til Cityplace i West Palm Beach. Som der stod i hotellets brochure: “Minutes from Cityplace”. Det viste sig dog, at være en køretur på knap en halv time og et mareridt af et parkeringshus. Men vi kom da ind og Cityplace viste sig da også, at være et hyggeligt sted med masser af liv og gang i den. Vi havde dog nok foretrukket, at have besøgt stedet på en dag, hvor vi havde haft lidt mere energi. Efter en hel dag i et shopping center er flere butikker ikke lige det man søger.

Vi fandt en restaurant ved navn Cheeburger Cheeburger. Det er en kæde, der har specialiseret sig i cheeseburgere. Man bestiller en “basis”-cheeseburger og derefter vælger man så hvlken slags ost og hvilke toppings, der skal på. Der er omkring 25 forskellige toppings at vælge imellem og man må vælge lige så mange man vil. Til at drikke fik vi hver en milkshake og også her kunne man vælge. Der har nok været omkring 60 forskellige smagsvarianter at vælge imellem og man kunne kombinere dem akkurat som man ville. Restauranten skrev i menukortet, at det gav mere end 378.000 forskellige kombinationer!

I dag var dagen, hvor vi skulle til The Everglades og se alligatorer. En dag som i hvert fald Mark havde set frem til med stor forventning.

Første stop på turen var dog et besøg på Denny’s. En restaurantkæde som mor og far husker tilbage fra vores besøg herovre før vi fik børn. Denny’s servere store amerikanske portioner morgenmad for en rimelig penge og vi blev ikke skuffede 🙂 Efter morgenmaden begav vi os ud på highway’en og kørte vestpå af US 41 – også kendt som Tamiami Trail. Efter knap tre kvarters kørsel nåede vi frem til Miccosukee Indian Village and Air Boat Ride. Vi indløste billet til turen med “luftbåden” og kunne lige nå en tur ind i den tilhørende butik inden turen startede. Der var kun os og en enkelt person mere i båden, der ellers havde plads til omkring 20 personer. Selve turen bød på en enkelt alligator men midt på turen stoppede vi ved en efterladt indianerlandsby hvor vi kunne gå lidt rundt. Her så vi tre alligatorer og turen var et stort hit for især Mark.

Da vi kom tilbage til Miccosukee Indian Village kunne vi lige akkurat nå at komme ind til et alligatorshow. Det var et separat område med en indhegning af nogen ret store alligatorer og et andet område, hvor en indianer viste hvilke teknikker man brugte for at indfange og passificere en alligator. Ligesom det var tilfældet da mor og far var her for år tilbage kunne man også nu få lov til at holde en lille alligator. Det var naturligvis en chance om Mark ikke kunne lade gå fra sig og han poserede da også stolt med en lille fyr i armene. Endnu en ting han kan fortælle drengene derhjemme.

Resten af dagen gik med afslapning og med et stop hos Taco Bell, der serverer mexikansk fast food, på vej hjem. Alle unger var meget begejstrede for Taco Bell. Om aftenen gik vi en tur ned på Lincoln Rd., der er en superhyggelig gågade med masser af butikker, gallerier og restauranter.

Ankomst til Miami! Da vi vågnede om morgenen var vi allerede i havn og havde lagt til. Det var foregået så stille, at vi ikke havde lagt mærke til det. Vi gik op på dæk 9 og fik lidt morgenmad, hvorefter vi gik ned og pakkede de sidste ting og gik fra borde. Turen gennem immigrationsmyndighederne var heldigvis denne gang noget mere glidende end da vi landede med flyet fra Zürich.

Uden for havnen ringede vi efter Hertz, der skulle hente os og køre os hen til vores udlejningsbil. Der gik vel yderligere en halv time og så havde vi fået udleveret en flødefarvet Ford Explorer med plads til alle inkl. al vores bagage. Vi havde på skibet forprogrammeret vores GPS til vores hotel – Courtyard by Mariott – så det fandt vi uden problemer.

Vores hotelværelse er dejligt stort og der er gratis internet 🙂 Efter at have pakket ud gik vi ned og spiste frokost på Jerry’s Famous Deli. Det var tæt på at være verdens største menukort med muligheden for at bestille over 600 forskellige kombinationer. Frokosten var dejlig men da vi skulle betale de 67 dollars det kostede, lagde vi ikke nok drikkepenge. Vi lagde 3 dollars men vores tjener kom efter os og påpegede, at der nomalt blev lagt 10-15 dollars når man spiste for 70. Så vi måtte op med en tier mere…

Efter frokost gik vi de få hundrede meter ned på Miami Beach. En dejlig stor og bred strand med hvidt sand. Mark og Molly skulle naturligvis soppe og det endte hurtigt med, at de rendte rundt i undertøj og var gennemblødte. Men sikke de morede sig!

Da vi havde været tilbage på hotellet og fået tørt tøj på, kørte vi en tur til Miracle Mile, Coral Gables og til Coconut Grove. Vi sluttede af ved Bayside Marketplace hvor vi parkerede og gik rundt nogen timer. Mark blev fotograferet med en slange, hvilket han syntes var vældig sejt. Området er rigtig hyggeligt og der er masser af tingeltangel og masser af restauranter. Ungerne fik lov til prøve en form for hoppegynge som de nød. På vej tilbage til bilen kom vi forbi et monument til ære for John F. Kennedy og det førte til en længere forklaring for ungerne om hvem John F. Kennedy var og hvorfor han var blevet slået ihjel.

Efter at være kommet tilbage til hotellet og have afleveret vores bil til parkeringsfolkene gik vi en tur ned til Ocean Drive. Det er gaden, hvor man skal ses, hvis man er noget ved musikken. Der var masser af lys, musik og store biler. Temperaturen i Miami er utroligt behagelig og det er superrart at slentre rundt i shorts og t-shirt.

På vej hjem til hotellet fik Mark og Molly endnu hver et stykke pepperonipizza fra et rigtigt amerikansk pizzaria. Pizzaen tog vi med op på hotelværelset og det udgjorde det for en noget sen aftensmad.

Dagen i dag var ret kedelig. Vi befandt os udelukkende på vandet på vej tilbage mod Miami. Det betød at vi havde tid til at reflektere lidt over turen og hvad vi syntes om det. Det vi stort set alle kunne blive enige om var, at Grand Cayman klart var at foretrække frem for Jamaica. Der var mere beskidt og uorganiseret på Jamaica end på GC. En anden ting vi var enige om var at vi havde for kort tid på de to destinationer vi besøgte. I begge havne var tiden knap og det blev hurtigt stresset når man både skulle nå at se et par seværdigheder og nogen shoppingmuligheder. For såvidt angår selve cruiset så var der mange mennesker. Flere end vi egentlig brød os om.

Cruisets sidste dag bød på et minikursus i håndklædefoldning samt endnu et storslået show i skibets teater. Denne gang var musikken noget af det som i hvert fald mor og far kender: Y.M.C.A. med Village People og Saturday Night Fever med Bee Gees. Efter showet var vi igen i den “fine” restaurant og sluttelig bød dagen på pakning af alle vores kufferter og indfrielse af vores gæld på skibet. Betalingen af de indkøb foretaget ombord inkluderede også obligatoriske drikkepenge til skibets besætning. Og det er ikke småpenge, der er tale om. Der SKAL betales i alt 10 dollars per person per dag. Dvs. vi i alt kom af med 250 dollars i drikkepenge! Bestemt ikke et uvæsentligt beløb når man tænker på, at der også er givet drikkepenge i form af kontanter til vores “cabin steward” i løbet af cruiset.

Dagens destination var Jamaica. Her var det muligt at lægge til helt inde i havnen i byen Ocho Rios (Otte Floder). Vi kunne derfor gå direkte fra skibet og ud på havnen. Det var slående, hvor kuperet Jamaica var i forhold til gårsdagens Grand Cayman og tillige hvor frodigt, der var.

Vi havde hjemmefra arrangeret at deltage i en udflugt med Phil Lafayette Tours så vi blev mødt på kajen af Tammy, der skulle være vores guide.

Første stop på dagens udflugt var Dunn’s River. Dunn’s River er et vandfald, vi fik mulighed for at klatre op ad. Vi var en stor gruppe af gæster – vel omkring en 20-30 mennesker – der alle holdt hinanden i hånden på vej op af vandfaldet. Det var en til tider nervepirrende tur naturligvis specielt fordi vi havde tre unger at passe på. Ungerne var dog alle meget begejstrede og lod sig ikke mærke med nogen evt. angst. Det var helt umuligt at have noget kamera med på klatreturen, så det bar vores guide Leroy Stewart. Undervejs var det umuligt at undgå at blive gennemblødt pga. dybden og pga. det brusende vand fra vandfaldet.

Efter Dunn’s River tog vi videre til Ocho Rios Calypso Tubing. Det var endnu en vandgang, der bestod i, at vi fik udleveret hver sin badering (en slange fra et stort dæk). Som bund i hver badering var der monteret en glasfiberplade, der gjorde det muligt at sidde i baderingen (“tuben”) og sejle på en flod. Vandet i floden var selvsagt mere roligt end formiddagens vandfald, men dog alligevel uroligt nok til at vi endnu en gang blev godt våde af vand, der plaskede ind over kanten af vores badering. Selve turen var utroligt flot og tog os gennem et par kilometer regnskov. En fantastisk oplevelse!

En ting, der var tydelig, da vi kørte rundt på øen var under hvor kummerlige forhold mange af indbyggerne lever. Selv om vores guide sagde, at de byggede stærke huse pga. faren for orkaner, var det tydeligt, at husene var noget mere skrøbelige end vi er vant til hjemmefra.

Sidste stop på turen var en shopping mulighed, der lå tæt ved havnen. Her var en række butikker, der tilbød de sædvanlige turistsouvenirs. Igen var det tydeligt, at udvalget lod noget tilbage at ønske i forhold til Grand Cayman. Der var masser af rastafarier og dreadlocks og på en græsplæne mellem alle butikkerne stod en statue af Jamaicas nok mest kendte indbygger: Bob Marley.

Da vi sad og ventede på at blive kørt det sidste stykke tilbage til skibet blev vi tilbudt at smage noget af guidens frokost: Festival og jerked svinekød og kylling. Festival er en slags brød formet til samme størrelse som en hotdog pølse og derefter friturestegt. Jerked køb består i noget marineret kød, der er stegt over ild meget lig en traditionel grillning. Begge dele smagte fremragende omend lidt stærkt for ungerne.

Det var dagens udflugt og resten af dagen blev brugt på at slappe af, spise mere pepperoni pizza og kigge på billeder i skibets galleri (man bliver fotograferet i tide og utide med alverdens underlige karakterer).