Vinterferien dag 13
Ovenpå en lang dag i Magic Kingdom skulle vi bare slappe af. Vi var en tur i poolen og i dag var det noget overskyet så vi blev der ikke så længe. I stedet kørte vi en tur i Walmart. Walmart svarer vel til Bilka – naturligvis bare større. Vi skulle lige handle lidt småting som fx sirup og sennep til at tage med hjem til Danmark.
Tilbage på værelset fik børnene lov til at se en film inden vi kørte et smut i Florida Mall for at kigge butikker inden aftensmaden.
Vi gjorde endnu et forsøg med at køre til Giordano’s og denne gang lykkedes det at få den fantastiske “stuffed” pizza med pepperoni. Og den var akkurat ligeså god som vi huskede den. Faktisk så god at vi på ægte amerikansk manér, fik resterne med os i en “doggy bag”.