Rekrut Jessing er nu Garder Jessing
Mark er i dag kommet tilbage fra REX-turen, hvilket er ensbetydende med, at han nu kan kalde sig for garder. Han har fået sine REX’er og er nu klar til at træne til at gå vagt for Hendes Majestæt Dronningen.
Turen strakte sig over fem dage. Mandag morgen til fredag eftermiddag. De gik ca. 120km på de fem dage, hvoraf omkring 80 km var i sand. De fik én feltration for hver to mand til hele turen. Altså ca. 1700 kcal pr. mand til fem dage. Og så var der knap to timers søvn i døgnet.
Da de kom tilbage til kasernen var der burger og pommes frites ad libitum i kantinen. Det var dem vel undt 🙂
VIKING 2020
Mark har været på Viking-øvelse, der foregik på Amager Strand, hvor de “hyggede sig” med lidt badning og legen med gummibåde, biler og andet godt. 🙂
SMS
Følgende korrespondance har lige fundet sted på SMS:
Molly: Må jeg sove sammen med NN1 og NN2?
Far: Ja da. Bare husk I skal til mor i morgen.
Molly: Ok kan du ikke lige lade som om at jeg ikke kan fordi jeg gider ikke
Far: Naturligvis skat. Det går ikke i aften for du og dine søskende skal til mor i morgen.
Molly: Ok tak
Skole-hjem-samtale
Vi har lige været til noget nær den flotteste skole-hjem-samtale i mands minde. Mark fik så mange roser, at det næsten var for meget. Det lagde han også selv mærke til – da vi kommer hjem siger han: “Hvad bliver det næste? Jeg bliver præsident! Jeg bestiger Mount Everest – nøgen!”. Han er ikke til at skyde igennem. Godt gået søn 🙂
Havdrup satte Tivoli i julestemning
Havdrup satte Tivoli i julestemning
Havdrup: 32 elever fra 3. til 5. klasse i Havdrup Skoles Kor har de sidste uger øvet ekstra meget sammen. Tre gange skal de i år gå Lucia-optog. I går, torsdag, gik de Lucia i Tivoli.
Lucia-eventen i Tivoli har til formål at promovere Danmark og tiltrække flere udenlandske gæster. De har inviteret mange udlændinge, mange mennesker fra rejsebranchen og en hel masse journalister, som skal skrive om arrangementet og fortælle om mulighederne for turister i Danmark.
Alle disse gæster skulle opleve et Lucia-optog som en del af den europæiske jule-tradition og i Havdrupkoret har de været så heldige at det var dem, der skulle synge julen ind i Tivoli, som ellers først åbner officielt i dag.
iPad – hvordan skaber den værdi?
Sille har længe – meget længe – sukket efter en iPad så jeg bad hende om at skrive en business case, der skulle retfærdiggøre indkøbet af sådan en dims. Efter at have forklaret hende hvad en business case er, er nedenstående hvad hun kom med:







