PostHeaderIcon Vinterferien dag 12

I dag var dagen! Vi skulle i Magic Kingdom. Vi havde bestilt morgenmad her på hotellet, da det er muligt at spise morgenmad sammen med disneyfigurene. Det viste sig at være figur istedet for figurer for det var kun Fedtmule, der beærede os med sit selskab, men det var nu hyggeligt nok og maden var god.

Efter maden tog vi en shuttelbus til indgangen til Magic Kingdom. Dvs. bussen sætter én af ved en monorailstation, der kører en det sidste stykke ind til parken. Monorailen betjener kun Disney og hele området, med alle parker og hoteller, dækker et areal på størrelse med Amager. Magic Kingdom var et stort hit og vi brugte hele dagen fra 10-19 i parken. Der var desværre en del mennesker og efterhånden som dagen skred frem steg ventetiden i køerne til ca. 30 minutter. Ved hjælp af Disney Fast Pass kom vi dog til i en del forlystelser, men det er svært ikke at sammenligne med Tivoli på en dag udenfor sæson, hvor børnene bare kan blive ved med at prøve den samme forlystelse igen og igen.

Vi fik bl.a. sejlet på floder (Jungle Cruise), prøvet vandrutchebanen Splash Mountain, snurret rundt i tekopper (The Mad Tea Party) og kørt igennem spøgelseshuset (Haunted Mansion). Desuden fik vi set en masse figurer rundt omkring i parken, set et flot show foran Askepots slot, set den store parade og spist en masse slik. Vi fik alle lejlighed til at blive fototgraferet sammen med Mickey og Minnie, og Molly blev endvidere fotograferet sammen med tre disneyprinsesser: Tornerose, Askepot og Belle. Mark fik også set Captain Jack Sparrow fra Pirates of the Carribean.

Vi var temmligt trætte, da vi omkring 20.30 var tilbage på hotellet så vi bestilte room service til aftensmad. Det var hyggeligt at sidde og spise og samtidig kunne se fyrværkeriet over Disney World.

2 Responses to “Vinterferien dag 12”

  • JessingSenior says:

    dejlige billeder, ungerne ser ud til at nyde det.

    alt vel her i Hillerød, Olivia er desværre blevet forkølet, Maya har fået praktiklads i en chokolade butik her i Hillerød, håber hun tager vareprøver med hjem !!!!

    Hvornår skal I tilbage til Danmark ?

    Jesper

  • Hej JessingSenior

    Lyder dejligt med chokoladebutikken 🙂

    Vi kommer hjem lørdag morgen.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Søg
My Account

Kategorier