Archive for the ‘Familien’ Category
Børnefødselsdage
I den netop overståede weekend holdt vi fødselsdag for både Mark og Sille. Det betød at vi kl. 13 hentede 20 drenge i SFO”en som skulle være til fødselsdag hos Mark i tre timer til kl. 16. Kl. 18 kom pigerne så fra Silles klasse til aftenfødselsdag med overnatning.
De fleste drenge stod klar ved lågen da vi kom for at hente dem. Der var lovet regn så vi havde gået og krydset fingre for at det holdt tørt. Selv om det regnede en del til omkring kl. 12-12.15 så holdt det faktisk tørt gennem begge fødselsdage. Vi synes vi var helt utroligt heldige.
Vi gik hjem med drengene fra SFO”en. Dvs. der var fire, der var på cykel og da de fik lov til at køre spænede næsten alle de andre efter dem. Hjemme fik vi boller og lagkage med saftevand til. Vi havde dækket op både i køkkenet og i stuen for at få plads til dem alle. Da de havde spist løb nogen ud og hoppede i trampolin, nogen gik ned på Marks værelse og andre legede med vandpistoler. Faktisk var det så varmt at de fik lov til at lege på den glidebane vi har liggende ved siden af trampolinen. Det var et stort hit og vi måtte låne både badebukser og underbukser ud til flere af drengene. Efter nogen tid pakkede Mark gaver op. Han fik en Gormitiborg + et par løse Gormitier, en sæbeboblepistol og tre bolde til at jonglere med.
Da klokken blev 16 blev de fleste hentet. Erik havde fået lov til at blive lidt længere da hans mor ikke kunne nå det og der var et par stykker hvis forældre vi måtte ringe til da de troede det var til kl. 17.
Alt i alt en rigtig god dag so Mark og hans gæster nød i fulde drag. Men vi må da ærligt indrømme at vi var lettede da de gik og vi “kun” havde pigerne tilbage.
Kl. 18 ankom så Silles veninder. De blev otte i alt da Karoline også var inviteret ud over klassens piger. Sille havde bestemt at de skulle have hotdogs så det var klart omkring halv syv. Efter maden så de Disneysjov i TV mens de spiste slik. Det kunne de ikke alle koncentrere sig om i en hel time og det varede ikke længe før nogen legede på trampolinen og på Silles værelse. Da TV var slut blev der gjort klar i stuen med luftmadrasser til alle pigerne. Mange af dem havde sovedyr med og de fik lang tid til at gå med at klæde dem ud med Ritas gamle tøj.
Der blev trukket lod om pladserne bortset fra Sille, der fik lov selv at bestemme. Hun valgte klogeligt pladsen i midten så hun var omgivet af veninder. Ret tidligt skiftede nogen af pigerne til nattøj og en pudekamp blev der også tid til. Efter aftensmaden havde Morten ringet og spurgt om Mark ville komme derover og sove så da han gjorde det fik Molly lov til at være med hos de store piger. Det var absolut et hit og hun faldt bare ind blandt de store.
Inden de skulle sove blev der gemt en slikpose til hver af dem udenfor som de skulle finde.
Da klokken blev henad 22 fik de at vide at de skulle begynde at gøre sig klar til at komme i seng. Der var et par stykker, der byttede plads og da kl. var 22.30 lå de alle i deres seng. Det betød dog ikke at de sov og først 23.15 var der ro.
Om morgenen blev der hentet brød og basser hos bageren. Der var købt så rigeligt at pigernes forældre også blev budt da de hentede pigerne ved 10-tiden lørdag formiddag. Inden da var stuen allerede ryddet og lignede næsten sig selv. Traditionen tro var oprydningen næsten overstået inden de sidste gæster var nået hjem.
Det var et langt hårdt døgn men begge unger var meget glade og havde hver en storartet fødselsdag.
Sankt Hans aften
I går var vi oppe ved præstegården i Gammel Havdrup, hvor der hvert år er et udmærket Sankt Hans arrangement. I år havde det lokale spejderkorps arrangeret forskellige konkurrencer for børn og barnlige sjæle. En af dem gik ud på at stable sodavandskasser ovenpå hinanden samtidig med at man klatrede op af dem. Det var Mark ret skrap til. Han var så god at det lykkedes ham at sætte aftenens rekord med hele 21 kasser!
Mark har tabt en tand!
Efter sæsonens sidste udendørsstævne i dag i Borup (hvor Mark blev topscorer med fem ud af Havdrups syv mål og fik “fidusen”) kom han hjem og slappede af foran TV”et. Da der var gået 10 minutter kom han og sagde: “Far! Jeg har tabt en tand!”. Og sørme ja – den anden fortand var faldet ud. Det passer fint med at den anden fortand lige er brudt frem.
Da Mark senere gik ud, tog han “fidusen” med – med tanden nede i. 10 minutter senere gik han rundt og græd udenfor: Han havde tabt tanden ude på vejen 🙁 Ved et utroligt held lykkedes det os at finde tanden inden mor kom hjem så overraskelsen stadig var intakt.
Legoland 2008
Som vi efterhånden plejer var vi en tur i Legoland med familien som en fødselsdagsgave til mor. Vi havde i år bestilt overnatning på Hotel Legoland hvilket vi forventede os meget af. Pakken vi havde bestilt bestod af en overnatning, morgenmad og to dages indgang til Legoland.
Hotellet ligger med direkte adgang til Legoland og vi kunne kigge ud over parken fra vores hotelværelse. Ligesom de tidligere besøg i Legoland var dette også en stor succes. Vi ankom om torsdagen den 22. maj ved middagstid. Vores værelse blev netop meldt klart som vi stod og checkede ind så det kunne ikke passe bedre. Værelset var fint med en dobbeltseng og en sofa, der i løbet af eftermiddagen blev omdannet til tre børnesenge.
I forbindelse med at børnenes senge blev redt lå der på hver hovedpude en lille legodukke, en legobil og en rem til at have om halsen til nøgler eller mobiltelefon.
Da parken lukkede torsdag aften gik vi op på værelset og forberedte os på aftensmaden. Vi skulle have buffet i hotellets restaurant hvilket var udmærket. Lidt dyrt men udmærket.
Der var fra hotellets side planlagt tre forskellige “aktiviteter” for børnene: En skattejagt hvor de skulle finde bogstaver og danne et ord, tælle piratskive i pejsestuen og endelig en byggekonkurrence hvor man i maj måned skulle bygge noget fra en bondegård. Far hjalp Mark lidt med at bygge en and og sørme om ikke han dagen efter kunne finde sit navn på hotellets opslagstavle: Mark på værelse 682 har vundet byggekonkurrencen! Mark fik en Exo-Force figur som vi samlede da vi kom hjem.
Fredagens morgenmad blev indtaget i restauranten og resten af dagen tilbragte vi i Legoland. 5½ time om torsdagen og 6 timer om fredagen. Så havde vi også alle fået nok. Det var som altid en ualmindelig dejlig tur og vi var superheldige med vejret, der var skønt begge dage.
Havdrup Børnerock
Der var rock i Havdrup Hallen den 17. maj: Nicolai fra MGP 2005 og Frederik fra X-Factor kom og spillede og alle 0. til 6. klasse kunne komme med. 350 billetter var udsolgt. Sille havde inviteret alle pigerne fra klassen til spisning og sminke inden koncerten så der var fuldt hus her i nr. 12. Mark skulle til Toke kl. 17 så da SIlles veninder kom kl. 16 lukkede han sig inde på kontoret og spille computer indtil han skulle gå.
Sille havde bestilt minipizzaer i form af pitabrød lavet til pizza med tomatsovs, ost og fyld. Men inden da fik pigerne alkoholfrie drinks bestående af diverse juicer og forskellig sodavand.
Da de havde spist og drukket fik de danset lidt samtidig med at der var et stort udvalg af øjenskygge og neglelak i køkkenet de alle stod i kø til at få lagt af Anne og Vibeke – Camillas mor – der var kommet for at hjælpe til.
Da klokken nærmede sig 18 blev de alle lodset ind i bilerne og forventningsfulde kørt op til hallen. Molly havde været med til det hele indtil nu men hun var ikke gammel nok til at måtte deltage i koncerten så det var en noget slukøret lille pige, der kørte hjem med mor og far.
Koncerten sluttede kl. 22 men allerede 21.30 ringede Sille hjem og sagde at de var ved at være møre. Inden det lykkedes at tromme alle otte tøser sammen sammen var klokken dog alligevel blevet tæt ved 22. Sille havde en god dag og har allerede spurgt om ikke vi kan gøre det samme næste år 🙂
Mikrofodboldskole 2008
Mark var i sidste weekend på DBU”s Mikrofodboldskole. Det er en begivenhed, der strækker sig over to timer fredag eftermiddag og fem timer både lørdag og søndag. For første gang blev grupperne blandede så ikke alle Havdrup drengene kom i gruppe med hinanden. Mark var dog i gruppe med Julius, Erik og Magnus B. så han var ikke alene. Desuden skabte Mark hurtigt nye forbindelser til et par drenge fra Viby som han efterfølgende har snakket med til et stævne her i Havdrup. Temaet for Mikrifodboldskolen var ligesom sidst pirater så der blev “skudt med kanonkugler”, “klatret op i master” og en masse andre pirataktiviteter. Drengene fandt da også “skatten” på den sidste dag og de kom hjem med en t-shirt, et par benskinner, to pakker tyggegummi og en læderbold. Og så et diplom naturligvis 🙂 Det behøver vel næppe siges at Mark var noget træt om aftenen – specielt lørdag aften hvor der jo var Havdrup Børnerock med Nicolai fra MGP og Frederik fra X-Factor. Mere om dette andetsteds.
Knuthenborg Park og Safari
For nogen tid siden var familen i Knuthenborg Park og Safari. Det var en fantastisk tur og alle ungerne nød det. Vi så en masse dyr: æsler, zebaer, aber, tigre, næsehorn, kameler, geder og en masse andre. Knuthenborg har en fantastisk legeplads som ungerne virkelig nød at lege på. Det er ikke billigt at komme ind: 525,- for to voksne og tre børn men det er alle pengene værd.
Til at begynde med var børnene lidt forbeholdne overfor dyrene. Molly var i særdeleshed bange for æslerne men kom sig efterhånden så meget over det at hun til sidst aede både æsler og kameler.
En tur til tandlægen
I dag var så dagen hvor Sille skulle have fjernet den mælketand, der sad og blokerede for en af hendes “voksentænder”. Hun var i sagens natur ret nervøs og bekymret da hun satte sig i stolen hos tandlægen men hun klarede det superflot. Om aftenen da hun blev puttet sagde hun at “mor havde jo også sagt at jeg skulle stikkes med en nål”. Det kunne far så – til Silles store overraskelse – fortælle at hun også var blevet. Endnu større var overraskelsen da hun efterfølgende sagde: “Men mor havde også sagt at den skulle trækkes ud med en tang!” hvortil svaret naturligvis var at det var den også blevet…
Symboler
Da vi i weekenden var på tur til Roskilde Kommunes ferielejlighed i Ebeltoft var vi et smut i Aarhus hvor vi bl.a. var inde i domkirken. Da vi gik rundt og kiggede fik vi øje på Christian 4”s våbenskjold og da Mark blev spurgt om han vidste hvad det var sagde han, at han ikke var sikker men, at det nok var noget med De Fantastiske Fire 🙂
Påsken
For et par dage siden snakkede vi med ungerne om de vidste, hvorfor dagene i påsken hedder det de nu hedder. Da vi spurgte om Langfredag sagde Molly: “Er det fordi vi må være længe oppe?”.
















