Archive for the ‘Familien’ Category

PostHeaderIcon "Mor! Mor! Han borede slet ikke!"

I dag var Sille, Mark og Molly alle til tandlæge. Det gik heldigvis godt og der var ingen huller. Sille og Mark fik “lakeret” deres seksårstænder for at gøre tyggefladerne mere glatte så madrester har sværere ved at sætte sig fast.

Som belønning for deres fine tænder fik de alle hver et lille stykke legetøj og en lille tube tandpasta.

PostHeaderIcon Vinterferie på Gran Canaria

Så har vi været på vinterferie på Gran Canaria. For første gang havde vi booket et ophold på et hotel (Lago Taurito) med “all inclusive”. Dvs. at al mad, drikke og snacks var inkluderet i prisen. Det betød at der var åben i restauranten til morgenmad, frokost og aftensmad samt åben i poolbaren heledagen for drikkevarer og mellem 15 og 18 endvidere for hot dogs, toast og burgers.

På turen derned var vi netop lættet fra København da Molly kigger ud af vinduet og udbryder: “Er det Afrika?”.

Hotellet bød på en lille men udmærket pool samt gratis adgang til naboen, der var Gran Canarias største vandland. Her var det dog saltvand, der bestemt ikke var opvarmet hvorfor vi kun var derovre to gange.

I løbet af ferien fik vi set Mogan, Puerto Mogan, Puerto Rico og et par andre småbyer. Puerto Mogan var klar at foretrække. En superhyggelig by med en fin strand.

Vi havde godt vejr det meste af tiden på nær de sidste to dage hvor det var overskyet (og regnede den sidste dag).

Her er lidt stemningsbilleder:

normal_p1000701.JPGnormal_p1000727.JPGnormal_p1000794.JPGnormal_p1000839.JPGnormal_p1000853.JPGnormal_p1000942.JPG

PostHeaderIcon Fastelavn, er mit navn…

Så har det været fastelavn og udover fastelavnsarrangementer på skolen og i børnehaven har vi været til Havdrup Håndbolds fastelavnsarrangement i Havrup Hallen. Det er lykkedes både Molly og Mark at blive kattedronninger ved at slå bunden ud af deres tønder. Til lykke!

Sille, Mark og Molly klar til fastelavn Molly blev kattedronning

PostHeaderIcon Gaveregn

“I dag er det fars fødselsdag, hurra, hurra, hurra”.

Og sikke en masse gaver. Selv Marks klassekammerat, Magnus, havde lavet en gave. Fra Mark var der et bogmærke og en sten med øjne, fra Molly en klud hun selv havde “broderet, fra Anne en bog om Blekingegade-banden og fra Sille dette brev hun havde skrevet på genbrugspapir i skolen:

Fødselsdagsbrev fra Sille

PostHeaderIcon Kys kys

I weekenden sagde Molly til far: “Far var det dig, der kyssede mig da jeg var faldet i søvn i går?”. Adspurgt hvorfor hun stillede det spørgsmål svarede hun: “Jo, for jeg drømte dejlige drømme hele natten” 🙂

I dag – til trods for 39 i feber – spurgte Mark Sille: “Sille, er der plads til et lille kys på din mund?”. 🙂

PostHeaderIcon Hattrick

I den afsluttende kamp til lørdagens træning scorede Mark hattrick. Det var stort og han var stolt over at kunne fortælle det til mor.

Dagens efter scorede han et enkelt mål da vi var til stævne i Kr. Hyllinge.

PostHeaderIcon Molly 5 år

I dag har Molly fødselsdag – hun bliver 5 år. Stort!

Vi har været nede i børnehaven med lasagne til 20 unger og en kagekone til dessert. Det gik helt fint. Molly var med til at hejse flaget hvorefter vi spiste. Sille og Mark blev hentet efter skole så de kunne nå at være med til frokosten.

Det er jo Marks gamle børnehave og da han så Anne Grethe sagde han: “Det er dejligt at se dig igen, Anne Grethe”. Altså hvor er han sød 🙂

Godmorgen Molly Molly i børnehaven Kagekone

PostHeaderIcon På glatis

I går aftes var vi i skøjtehallen i Hvidovre. Af en eller anden grund holder skøjtehaller gerne åben sent søndag aften…

Molly var ikke særlig tryg ved det hele og var kun på isen i kort tid. Mark var meget usikker men holdt sig dog på isen. Sille derimod var meget begejstret og løb meget rundt. Klik på linkene herunder for at se billederne:

Sille på skøjter
Mark på skøjter

PostHeaderIcon December

Her i december er der jo et hav af aktiviteter og arrangementer. Med en i børnehave, en i børnehaveklasse og en i 2. klasse er der fyldt godt op i kalenderen. Mark har haft klassen bamse med hjem, vi har pyntet juletræ, Molly har været til diskofest i børnehaven, Sille har optrådt som dansemus i 2. klassernes julekomedie og meget meget mere. Nedenfor er et par billeder fra julemåneden…

Mark og Zimbo Sille og Mark Vi pynter juletræ Molly skal til fest Sille som dansemus

PostHeaderIcon "Molly på 4 år savner sin mor"

Da Anne, mormor og ungerne var i Toys ”R” Us i går blev Molly væk og bedst som alle fire leder efter hende lyder det i højttaleren: “Molly på 4 år savner sin mor, der bedes henvende sig i informationen, hvor Molly venter”…

Søg
My Account

Kategorier