Posts Tagged ‘Mark’
Havdrup SFO i semifinalen
Mark er lige kommet cyklende hjem med en knyttet næve i vejret. Han har repræsenteret Havdrup SFO i en lokal fodboldturnering mod de andre SFO’er i kommunen og de er klar til semifinalen, der skal spilles på torsdag. Det er tydeligt, at han er meget stolt. God gået knægt! Til lykke 🙂
Skole-hjem samtale i 1.b.
Endnu en dejlig skole-hjem samtale. I dag var det med Marks matematiklærer Christian og Marks nye klasselærer Trine.
Det gik over al forventning! Mark klarer sig fint og ligger i toppen både i dansk og matematik. Han har fundet ind i en god rytme med sin nok bedste ven, Emil Steenberg. Den eneste lille ting, der blev påpeget var, at Mark skal være mere omhyggelig med at skrive og stave. Han kan jo godt så derfor kan der også stilles krav til ham.
Alt i alt en dejlig samtale som mor og far er meget stolte af.
"Tag mormor"
Da Sille juleaften fik en flamingokugle med tilhørende mosaikker, mente Mark det lignede en kanonkugle. Da vi snakkede om hvem vi så skulle “skyde” sagde han: “Så skyd mormor! Hun har levet livet.” 🙂
Reklamens magt
I går og i dag har Mark set en reklame i tv for en konkurrence, hvor præmien er en limousinetur med Scooby Doo hjemmefra og til en BR Legetøj. Denne konkurrence er Mark meget opsat på at deltage i men han har kun hørt at man skal svare på 25 spørgsmål på nettet et eller andet sted. Så her til aften da han fik lov til at se tv sad han parat med papir og blyant for at kunne notere hvor på nettet man kunne deltage i denne fantastiske konkurrence. På et tidspunkt kom han ind på kontoret med sin seddel og sagde at, nu kunne vi måske finde det for nu havde han skrevet så meget ned han kunne nå. På hans seddel stod: “www.” 🙂
Mark er kommet online
Her til morgen lånte Mark mors msn:
Claus: Hej Mark
Mark: har du en god dag
Claus: ja tak
Claus: hvad med dig?
Claus: har du sovet godt?
Mark: tak og iligemodet
Claus: hvad skal du lave i dag?
Mark: det ved jeg ikke og far jeg elsker dig
Claus: Tak skat
Claus: jeg elsker også dig 🙂
Claus: fars dreng
Mark: du er min stjierne
Sankt Hans aften
I går var vi oppe ved præstegården i Gammel Havdrup, hvor der hvert år er et udmærket Sankt Hans arrangement. I år havde det lokale spejderkorps arrangeret forskellige konkurrencer for børn og barnlige sjæle. En af dem gik ud på at stable sodavandskasser ovenpå hinanden samtidig med at man klatrede op af dem. Det var Mark ret skrap til. Han var så god at det lykkedes ham at sætte aftenens rekord med hele 21 kasser!
Mark har tabt en tand!
Efter sæsonens sidste udendørsstævne i dag i Borup (hvor Mark blev topscorer med fem ud af Havdrups syv mål og fik “fidusen”) kom han hjem og slappede af foran TV”et. Da der var gået 10 minutter kom han og sagde: “Far! Jeg har tabt en tand!”. Og sørme ja – den anden fortand var faldet ud. Det passer fint med at den anden fortand lige er brudt frem.
Da Mark senere gik ud, tog han “fidusen” med – med tanden nede i. 10 minutter senere gik han rundt og græd udenfor: Han havde tabt tanden ude på vejen 🙁 Ved et utroligt held lykkedes det os at finde tanden inden mor kom hjem så overraskelsen stadig var intakt.








