Posts Tagged ‘Mark’

PostHeaderIcon Lidt af hvert – mest om Molly

Inden for de sidste par dage er der sket et par store ting for Molly. I hvert fald for hendes målestok.

Det er ved at være tid til at de nye børnehaveklasseelever starter i SFO’en, hvorfor de nuværende elever skal flytte fra stue 0 til stue 1. Det sker i morgen for Molly og i går, onsdag, var hun til flyttefest på SFO’en. Hun havde glædet sig usigeligt til festen og at dømme efter humøret da hun blev hentet, havde festen levet fuldt op til forventningen.

I går morges vågnede Mark op og havde haft næseblod i løbet af natten. Der var en stor plamage på hovedpude og lagen og en stor rød plet på Marks kind.

I dag har Molly været til svømning og her blev mor kaldt over til træneren: Om Molly ville skifte hold? Det vil hun naturligvis gerne så fra næste torsdag starter hun på det dybe bassin kl. 15 i stedet for 16.20. Med den samme træner som hun har nu. Det er hun meget stolt over. Og for at bidrage til stoltheden har hun i dag fået en bog med hjem, der er lix 12. Jeg tvivler på at der er andre fra klassen, der har andet end læse-let bøger eller måske bøger med et lix-tal på 6 eller 7. Hun er meget dygtig vores lille prinsesse og vi er naturligvis meget stolte over hende.

PostHeaderIcon Brunkål

I går var vi til frokost hos mormor. Mormor havde på venlig opfordring (mest fra mor :-)) lavet en omgang brunkål. Det havde ingen af ungerne fået før, så de skulle naturligvis smage – bare en enkelt mundfuld. Generelt var de noget forbeholdne men da Mark fik at vide, at det var noget man fik luft i maven af så kan det nok være han fik noget indenbords. Han fortalte også stolt senere at han havde pruttet mindst 10 gange mens han og pigerne havde spillet computer. Ak ja… 🙂

PostHeaderIcon Mark har fået et kærestebrev

I går kom Mark hjem og fortalte, at han havde fået et kærestebrev. Pigerne havde sagt til ham, at han skulle huske at få alle sine papirer med fra sin hylde. Og der havde så ligget et kærestebrev fra Jessica. Desværre havde han smidt det ud men ville skrive et brev til hende i dag 🙂

PostHeaderIcon Sådan en charletan

Ikke mindre end to piger har i dag sagt til Mark at de elsker ham: Katrine og Jessica.

Mark synes det er enormt pinligt men det må han vel til at vænne sig til 😉

PostHeaderIcon Skole-hjem-samtale i 2.B.

Vi har her til aften været til den mest fantastiske skole-hjem-samtale med Marks klasselærer og matematiklærer. De var begge overstrømmende positive overfor Marks præstationer i skolen. Det er fantastisk hvor godt han klarer sig efter en lidt turbulent periode. Dejligt at han har formået at vende noget negativt til noget positivt.

PostHeaderIcon Mark

Efter igennem de sidste par uger at have haft lidt udfordringer med Mark, hvor han har lavet lidt ballade i skolen (bl.a. skrevet 1000 farvekopier ud), fik vi i går denne besked fra han klasselærer:

Hej Anne og Claus
Jeg vil bare lige fortælle, at vi har haft en helt anden Mark i klassen i denne uge. Han har været smilende, glad og meget aktiv i timerne. Rigtig dejligt!!!
Rigtig god weekend.
mvh. Trine

Det er bare en superdejlig besked at få lige op til weekenden… godt klaret skat! 🙂

PostHeaderIcon "Uden dig…"

Mark kom i dag med det sødeste brev han har skrevet til far:

Uden dig (fra Mark til far)

PostHeaderIcon Den store hattrickmester

Der var hjemmekamp i går for Marks fodboldhold og selv om de tabte 6-5 efter en forfærdelig 1. halvleg (de spillede 2×25 min!) så var det en stor kamp for Mark da han i 2. halvleg scorede tre mål i træk. Så han glædede sig til at komme hjem og sige til mor, at hun skulle hilse på “Den Store Hattrickmester” 🙂

PostHeaderIcon Arbejdet skal jo passes

Mark er begyndt at spille et spil på Facebook, der hedder Farm Town. Det går ud på at så nogen afgrøder, få dem høstet og i mellemtiden tage arbejde hos andre med at høste deres afgrøder. Da vi var til vejfest i lørdags gik Mark hjem omkring 22.30 og da han blev spurgt hvorfor han gik hjem på det tidspunkt (han ville jo ud til festen igen) sagde han: “Jeg skulle lige hjem og høste” 🙂

PostHeaderIcon I dag er det Marks fødselsdag, hurra, hurra, hurra!

Vores lille mand bliver 8 år.

Vi har haft en dejlig morgen med morgenbrød fra tanken (bageren har ferielukket), gaver og flag. Mark fik stort set alle de ting han havde ønsket sig og var meget glad 🙂

Her til formiddag skal han dele flødeboller ud i SFO’en og kl. 11 kommer mormor og henter ham. De skal i biografen og se Ice Age 3. I aften skal Mark så bestemme hvad middagen skal stå på og mon ikke det bliver til, at vi henter pizza fra den lokale? Han elsker at sidde hjemme og se tv mens han spiser 🙂

Søg
My Account

Kategorier