Familien Jessing

Vi havde bestilt morgenmad gennem room service til levering mellem 7 og 7.30. Den kom lidt forsinket men det betød blot at vi nåede at bestille bord på den italienske restaurant til i morgen.

Vi havde besluttet at tage til Chichen Itza for at se pyramiden, Den Hellige Brønd og de mange templer. Køreturen gik uden problemer og vi kom frem i fin tid inden alt for mange andre turister. Eneste ophold var da en lokal policia undrede sig over at vores udlejningsbil manglede nummerplader både for og bag. Men ved hjælp af lidt Michael Laudrup og Chicharito kom vi videre uden påtale. Da vi ankom til Chichen Itza, undrede vi os en del over at på så stort et historisk sted placerer man en kustode ved indkørslen til parkeringen, der ikke kan tale engelsk.

Selve området, og især pyramiden, var ganske imponerende. Ikke underligt, at netop dette sted er stemt ind på den nye liste over verdens syv vidundere.  Udover pyramiden så vi Den Hellige Brønd, der har lagt navn  til byen, Kranieplatformen, der formodes at have været anvendt til menneskeofringer og en skulptur af regnguden Chaac.

Fra Chichen Itza kørte vi mod Valladolid og på vejen dertil var vi forbi grotten i Cenote Dzitnup. Det var et fantastisk sted hvor man (mod betaling naturligvis) kunne komme til at bade i en underjordisk grotte. Vandet var dejligt og alle nød en dukkert i det kølige vand. Stedet var ikke særligt overrendt af turister, hvilket var dejligt. Ungerne skulle lige overvinde, at der var fisk i vandet før de turde hoppe i.

Fra grotten var vi et kort smut i Valladolid for at få lidt sen frokost inden vi kørte hjemad. Vores GPS havde planlagt en rute for os men da vi, kort efter at have forladt Valladolid, kom til en rundkørsel hvor vores GPS sagde vi skulle ligeud men skiltene viste Cancun til højre, valgte vi at ignorere GPS’en og køre efter skiltene… Big mistake… huge! Vi endte med at blive ledt uden om motorvejen, der havde bragt os frem og i stedet køre igennem en lang række småbyer med en masse – MEGET stejle – speed bumps, der gjorde at man næsten måtte standse helt op for at passere dem. Da vi endelig kom til Cancun blev vi ledt gennem centrum, røg ind i en vejspærring og et større vejarbejde inden vi var tilbage på vores hotel. 1½ time senere end først antaget.

Den sene hjemkomst betød at vi måtte gå direkte til Wayns Boots, hvor vi havde bestilt bord til middag. Det dejlige ved all inclusive er at man jo bare kan bestille det man vil, uden tanke på hvad det koster og om man kan spise op. Vi fik alle forret, hovedret og dessert og masser af drikkevarer. Rødvin til de voksne og alkoholfrie cocktails til børnene. Efter middagen var far lige et smut på tyren og klarede at holde sig ridende i 13 sekunder. Ikke prangende men måske lidt over gennemsnittet. Ungerne var i hvert fald meget stolte af deres gamle far 🙂