Hong Kong dag 5
For første gang en dag uden regn (stort set da, i hvert fald indtil 20.15).
I dag har vi været ovre på øen og se Hong Kong Park. Det er et lille grønt område midt i alle højhusene. Der er nogle springvand, vandfald, søer, fisk og en masse planter.
Fra parken tog vi “Peak Tram” op til toppen af et af de nærliggende bjerge. Desværre var det rigtig tåget så vi kunne ikke se det vi havde håbet. Turen var dog spændende og meget stejl.
Vel nede igen gik vi tilbage til hotellet for at fejre at det ikke regnede med en tur i poolen. Den var så desværre lukket pga. reperationer. Men en tur i jacuzzien blev det da til.
Eftermiddagen blev brugt på den lokale udgave af Hollywoods “Walk of Fame”. Her kalder de den for “Avenue of Stars” og det er en lang række fliser hvor mere eller mindre kendte personer har lavet deres håndaftryk. Her står også en statue af Hong Kongs nok mest kendte bysbarn: Bruce Lee.
Her til aften har vi igen været nede på Avenue of Stars. Denne gang for at se det lyd- og lysshow, der udspiller sig hver aften på havnen kl. 20: “A Symphony of Lights“. Det er en række af byens skyskrabere, der bliver lyst op i takt til musik. Det ser vældig flot ud og heldigvis begyndte det først at regne umiddelbart efter at showet var overstået.
Her er et par billeder: