Havdrup Klubdag
I dag var det Havdrup Klubdag og det betød at årgang 2001 havde fået mulighed for at spille forkamp til kampen mellem Herfølge og BK Frem i Viasat Divisionen. Havdrup drengene skulle møde Herfølge BK og Køge BK i en lille trekantsturnering. Det var i sagens natur en stor oplevelse for alle knægtene at spille på et rigtigt stadion og de klarede det rigtig fint. 1-1 mod Køge BK og 2-1 over værterne fra Herfølge BK.
I forbindelse med arrangementet fik drengene lov til at løbe på banen med “de rigtige spillere” inden divisionskampen. Mark løb sammen med nr. 22 fra Herfølge BK.