Egypten – dag 11
I dag søndag var det så Silles tur til at have fødselsdag. Vi havde pyntet op hos mor og far da Sille jo sov hos mormor. Efter gaver og morgenmad satte vi kurs mod Terrazzina Beach. Det var på opfordring af conciergen her på hotellet, da vi havde spurgt efter et godt sted at snorkle. Alle siger jo at man bare kan gå ud i vandet og se flotte fisk.
Terrazzina Beach viste sig desværre at være en skuffelse. Stranden var da fin som strand men der var ikke en eneste fisk 🙁 Derfor tog vi hjem efter et par timer. Vi skulle jo også være hjemme inden kl. 15 da vi, ligesom guiden gjorde for os i Luxor, havde arrangeret en kage til Sille til kl. 15. Denne måtte vi dog rykke for da klokken blev 15.30 men den kom til sidst og Sille blev meget glad.
Om aftenen måtte Sille bestemme middagen og efter at have gået lidt rundt i byen endte vi på en steak og fiskerestaurant, hvor vi fik vores aftensmad.