Familien Jessing

Efter to dage uden internetforbindelse er det nu tid til en større opdatering…

Tiden nærmede sig, hvor vi skulle forlade Kuala Lumpur (KL) for at tage videre mod det malaysiske højland, nærmere bestemt Cameron Highlands. Det er et område, hvor der overvejende dyrkes the, grøntsager, jordbær og blomster. Mere om det senere. På vejen skulle vi se Batu Caves.

For at forberede turen til Cameron Highlands havde vi hjemmefra fundet 2-3 hoteller vi ville foretrække at bo på, og da det første på listen viste sig at være fuldt booket, valgte vi at bede portieren på hotellet i KL hjælpe os med at booke et værelse for to nætter i højlandet. Det gik da også fint og vi fik en seddel med hotellets navn (The Heritage Hotel) og et booking nummer.

Vi havde overvejet at leje en bil og selv køre turen fra KL til Camaron Highlands, men efter at have set hvordan malayerne kører, mente vi, det var bedre at tage en taxi. Det betød, at vi fik en privat guide, der tog os med på et par enkelte smutture ud over det planlagte. Det kan klart anbefales at have sin egen guide, da man får meget mere information, end hvis man rejste med en gruppe.

Batu Caves

Vi ankom efter knap en halv times kørsel til Batu Caves og gik hele vejen op af de 272 trin, der er til toppen og indgangen til grotten. Trappen befolkes udover af turister og troende, også af aber, som der advares imod. De kan efter sigende være ret frække og stjæle de besøgenes snacks. På toppen solgtes det sædvanlige tingel-tangel til turister tillige med store flasker olie. Det lignede madolie, men viste sig senere at være bedeolie. Noget de bedende bruger til at tænde små lys med.

Inden vi skulle ned af alle trinene igen, var der en fyr med en stor øgle som man – mod betaling naturligvis – kunne få lov til at holde og blive fotograferet med. Efter lidt overtalelse indviligede familiens lille supermand, Mark, i at posere med øglen. Det gik da også fint indtil øglen skulle tilbage til sin “far”. Der fik den fat med en af sine klør i Marks t-shirt og fik revet et pænt hul i det ene ærme. Mark var i sagens natur noget forskrækket, men da han fik det lidt på afstand, syntes han egentlig det var lidt sejt at have en t-shirt, hvor en øgle havde revet hul på det ene ærme.

Efter Batu Caves kørte guiden os af smalle snoede bjergveje til et flot vandfald, der lå på vejen op i højlandet. Ungerne fik lov til at dyppe fødderne og efter vandfaldet købte vi to poser friturestegte bananer samt en anden frugt af ubestemmelig herkomst. Endvidere fik vi en lille klase “rigtige” bananer. Det smagte altsammen dejligt og kostede næsten ingenting.

Næste stop var vores hotel – troede vi. Det viste sig, at The Heritage Hotel ikke kendte noget til vores bookingnummer – vores startede med 3 – deres startede altid med 1… Da blev vi noget urolige, men hotellet var flinke til at ringe dels til andre hoteller i området for at høre om de kendte noget til vores booking, dels til vores hotel i KL for at se, om de havde mere information. Da der ikke var bid nogen steder, hjalp de med at finde et værelse til os på et andet hotel, Century Pines Resort. Det viste sig at være held i uheld, da det nye hotel lå væsentlig bedre end de hoteller, vi egentlig havde stående på vores liste over foretrukne. Værelset var i to niveauer, hvor ungerne kunne sove ovenpå og vi kunne sidde nedenunder. Der var to badeværelser og 2 x video+dvd.

Cameron Highlands

Vel ankommet til vores nye hotel i byen Tanah Rata, var vi heldige at få fat i en folder med mulige udflugter. Vi tilmeldte os en udflugt til den følgende dag, hvor vi bl.a. skulle se en sommerfuglefarm, en jordbærplantage, en the-plantage og –fabrik (BOH Te), en kaktusdal og en plantage med honningbier.

En af de mest interessante var ubetinget sommerfugle-farmen, da den kunne byde på væsentligt mere end blot sommerfugle. Se bare på billederne. De havde bl.a. en græshoppe, der kunne”synge” helt ufatteligt højt. Det kan vel nærmest sammenlignes med en skralde. Igen kom machomanden op i Mark, der velvilligt poserede med alskens underlige dyr.

Efter en utroligt begivenhedsrig dag slappede vi af på hotellet inden vi om aftenen tog ud for at spise. Om eftermiddagen havde vi haft besøg på hotellet af Vanoud – en bekendt af den chauffør, der havde kørt os op i højlandet. Vanoud tilbød at køre os til Penang den følgende dag og kunne samtidig anbefale en indisk restaurant i byen, hvor vi boede.

Om eftermiddagen gik vi en lille smuttur ud i junglen for at se endnu et vandfald. Turen var fantastisk spændende, men vandfaldet var skæmmet af, at det lå “downstream” i forhold til der, hvor de indfødte smed deres affald i floden. Det betød, at hele området var fyldt med affald og det var ærlig talt ikke videre lækkert. På turen hjem var mor nær ved at træde på en slange, da hun dannede bagtrop i vores lille kortege. Den snoede sig lige hen over stien og videre nedad skråningen.

Vi valgte at tage Vanoud på hans ord og tog ned på Restaurant Suria om aftenen, hvor vi også denne gang var lidt på herrens mark, da vi bestilte. Bl.a. lykkedes det os at bestille en hel fisk serveret med hoved og hale. Maden blev serveret på blade fra bananpalmer, hvilket var med til at gøre det spændende. Det hele smagte fint – dog var der ikke meget kød på fisken… hele måltidet, inkl. drikkevarer kostede knap 100,- danske kroner.

Penang

I dag er vi så kørt fra Cameron Highlands til øen Penang, hvor vi skal tilbringe resten af vores ferie. Vi er checket ind på Parkroyal Hotel og har fået et udmærket familieværelse.

På vejen hertil har vi set både nogen stengrotter/drypstenshuler og et kinesisk tempel. I templet ville Sille gerne prøve at tænde en røgelsespind. Vi smed 1 ringgit i en “donation box” og tog en pind fra en lille dåse. Da Sille var ved at stikke ild på pinden kom en kineser farende og råbte alt muligt. Det viste sig, at den pind Sille havde taget var fra et specielt “mikadospil” kineserne har i deres templer – nogen pinde de ryster og kaster ud på jorden for at se hvordan ens fremtid bliver – jeg er sikker på at Silles fremtid ikke tegner specielt lys :-).

Vi spiste frokost på en malaysisk rasteplads og fik hver serveret en portion ris med sovs og lidt fisk til på et bananblad. Pris pr. person: Knap 2 kr.