Familien Jessing

Da vi var på stranden for et par dage siden og sad og gravede i sandet spurgte Sille om vi ikke snart var ved at komme ned til bunden. Adspurgt hvad hun mente med det sagde hun: “Jamen ligger der ikke fliser nedenunder sandet?”.

Så sidder vi i Singapore og venter på at komme ombord på flyet hjem til Danmark.

Så sidder vi i lufthavnen på Penang… på vej hjem.

Wohoo! Vi har netop fået at vide at vi må vente med at checke ud til kl. 18 lokal tid. Da vi først skal være i lufthavnen kl. 19.10 er det helt perfekt.

Den sidste dag inden afrejsen har om muligt været den mest afslappede dag. Det er tydeligt at alle (på nær mor) er ved at have fået nok og glæder sig til at komme hjem. Vi skal flyve i morgen tirsdag kl. 21.10 fra Penang til Singapore og derfra videre til Kbh. kl. 01.00. Vi er i København tirsdag morgen kl. 08.00. Udsigterne til at få lov til at lave en “late check-out” er desværre dystre men måske det hele flasker sig i morgen.

Da ingen rigtig gad bade ret meget i dag har ungerne set resten af Gummi-Tarzan og hele Charlottes Tryllespind på værelset i dag. Dog har vi lige været et smut i Pranging Mall og købe mere tingel-tangel til ungerne. Mor og far har købt endnu en souvenir i en lokal forretning.

Dette er den sidste beretning fra Asien i denne omgang – catch you on the flip side 😉

Med kun to dage tilbage, er vi så småt begyndt at indstille os på at ferien nærmer sig sin afslutning. Det er også tydeligt på ungerne, at de ikke er ligeså interesseret i at bade i poolen, som de var, da vi ankom til hotellet første gang. Da vi havde badet lidt her til formiddag, lavede vi en aftale med en fyr her på hotellet at vi kl. 15 ville blive hentet i en båd, sejlet ud på havet for at fiske lidt og derefter videre til et sted, der kaldes for Monkey Beach. Det skulle angiveligt være et sted med klart badevand og aber i den regnskov, der går ud til stranden.

Båden lå klar, da vi gik ned til stranden kl. 15 og den sejlede os ca. et kvartérs tid væk til den anden side af bugten. Der kastede vi anker og vi blev hver især udstyret med en line med krog og madding. Der sad vi så i en tyve minutters tid før mor endelig fik bid. Fisken var vel omkring 10-15 cm. lang så der var ikke meget mad i den. Kort efter var det Mollys tur til at få bid – en fisk på nogenlunde samme størrelse. De to fisk blev det samlede udbytte af en halv times fiskeri.

Da vi lagde til ved stranden stod der en fyr ved en grill og var ved at forberede en BBQ til os. Da vi havde badet lidt var maden klar, men inden vi kunne nå at sætte os til bords – et bord med bænke af bambus i bedste Robinson stil – var der en abe, der nåede at løbe med de fleste af vores grillspyd. Kokken lavede dog hurtigt et par nye og der kunne vi sidde på en strand, under en pressenning og spise grillmad, alt imens de lokale klappede af aberne for at jage dem væk.

Vi blev sejlet hjem omkring kl. 18 og efter en tur i poolen og et kort bad, har vi været ude at køre tri-shaw til der hvor natmarkedet begynder. Molly, Mark og far tog også en tri-shaw hjem til hotellet mens Sille og Mor gik hjem for at studere alle de fine tilbud. Sille købte en nøglering med sit navn skrevet på kinesisk.

Denne dag har været endnu en afslappet dag, hvor vi ikke har lavet ret meget.

Efter morgenmaden badede vi et par timer i poolen. Det er dejligt, at vi ikke længere behøver at være superopmærksomme på ungerne. Bare Molly har sine svømmevinger og sin badering på, kan de egentlig passe sig selv. Sille og Mark kan “svømme” – i hvert fald synker de ikke til bunds – heller ikke, hvor de ikke kan bunde.

Omkring kl. 13 tog vi en taxi til hvad vi troede var Littel India i øens største by George Town. Det viste sig desværre, at vi blev sat af et forkert sted, så vi gik lidt rundt i et kinesisk marked, inden vi tog endnu en taxi til Prangin Mall, hvor vi fik sen frokost/aftensmad på Pizza Hut. Prangin Mall lå i Komtar-bygningen, og var et center meget i stil med Sungai Wang i Kuala Lumpur, dvs. masser af billig tingel-tangel, hvor begge piger fik nye støvler og Sille endvidere en masse udsmykninger til sine negle. Mark fik en ny taske til sin PSP og da vi spurgte til memory kort til PSP”en, kom de noget alternativt preloadet med de nyeste spil… tsk tsk.

Vi nåede lige hjem til en hurtig dukkert i poolen inden den lukker kl. 20. Mor og Molly tog et smut på natmarked og Molly fik endnu en dukke, mor en nederdel og Mark købte endu en pakke Yu-Gi-Oh kort – denne gang i hotellets lobbykiosk.

Skulle nogen have lyst til det, er det nu muligt at skrive kommentarer til blog-indlæggene. I skal bare bruge linket under hvert indlæg, hvor der står enten “No comments” eller antallet af allerede oprettede kommentarer.

Dagen I dag har været temmelig stille og rolig. Efter morgenmaden tog vi en taxi til et shoppingcenter, hvor den absolutte topprioritet var at finde en pengeautomat, hvor vi kunne hæve lidt flere kontanter.

I centeret fik alle pigerne manicure og pedicure mens drengene cruisede rundt i Toys”R”Us og kiggede på Spiderman og Transformers.

Vel hjemme på hotellet igen tog vi badetøj på og Molly og far gjorde klar til at komme en tur op med faldskærmen. Starten gik nogenlunde – kun en mindre hudafskrabning, landingen gik fint. Begge nød den alt for korte tur. Lige inden det var vores tur var der en arabisk kvinde i burka, der missede landingen og blev droppet i vandet.

Her til aften har vi været på aftenmarked og fået lidt aftensmad på en lokal restaurant. Sandwich til Sille og Mark, spaghetti til Molly og noget lokalt til mor og far. Inkl. drikkevarer og drikkepenge ca. 100,- danske kroner.

Molly og mor tog en tur med trishaw – en trehjulet cykel med “chauffør” og påmonteret sofa foran. Molly var som altid genstand for mange vink og tilråb.

I dag onsdag er det vores bryllupsdag! Vi har været gift i ni år. I skrivende stund er klokken 22 lokal tid hvilket svarer til kl. 16 i Danmark – præcis tidspunktet for vores bryllup.

Efter endnu en fantastisk morgenbuffet ringede vi til en taxichauffør vi havde kørt med tidligere. Han havde tilbudt at være lokal turguide for RM 25 i timen (knap dkr. 50,-). Han havde dog ikke selv tid men sendte i stedet sin søn, der viste sig at være en glimrende guide.

Vi kørte først til Craft Batik, en lokal batik fabrik, hvor vi så hvordan håndmalet stof blev fremstillet. Et imponerende stykke håndarbejde, der forgår ved at et mønster males med voks på et hvidt stykke stof. Herefter males de enkelte farver og voksen sørger for at farverne ikke løber ud og blander sig med hinanden. Sluttelig koges stoffet så voksen kommer ud og stoffet er klar til syning.

Herefter kørte vi til et vandfald ved navn Titi Kerawang, hvor børnene fik mulighed for at bade. Mark var uheldig at falde i inden han fik badebukser på så han svømmede rundt i sine shorts. Vandet var dejlig køligt og vi nød at sidde og kigge på ungerne more sig. Ved samme stop var der en lokal frugtbod hvor vi endelige fik taget os sammen til at smage “frugternes konge”: Den berygtede durian. En durian er en frugt, på størrelse med en hånd, der lugter ganske forfærdeligt når den skæres op – den lugter så meget, at det er forbudt at tage den med ind på stort set alle hoteller. Men smages skulle den og det var kun far, der syntes om den. Alle, der smagte den havde dog glæde at den resten af dagen…

Efter Titi Kerawang kørte vi til et af asiens største kinesiske buddhisttempler: Kek Lok Si. Det var et ganske imponerende tempel med masser af buddhaer, drager og røgelsespinde.

Her til aften har vi været på aftenmarked lige uden for hotellet. Molly har købt den klassiske dukke med dukker inden i og Mark har købt endnu flere Yu-Gi-Oh kort – en slags spillekort til et rollespil.

Nu er det ved at være sengetid og som altid, er det til lyden af havets brusen da stranden ligger lige uden for hotellet.