PostHeaderIcon Egypten – dag 6

Småkager fra Kids ClubTirsdagens aktivitet i Kids Club bestod i at bage småkager. Det var ungerne naturligvis med til og de kom da også tilbage med hver sin tallerken med fine småkager de havde bagt. Resten af dagen gik med badning i poolen og afslapning.

PostHeaderIcon Egypten – dag 5

Kids ClubMandag var en relativt afslappet dag. Lidt før middag kom lederen af den lokale Kids Club og spurgte om ungerne ville være med til en skattejagt. Selv om de ikke kunne forstå, hvad hun sagde, tog de bare med og var da også “heldige” at finde skatten. Sille fandt to poster og Mark én. Skatten var en pose chokolade til hver. Lidt over middag fik alle pigerne en manicure og en pedicure. Molly var det store samtaleemne i klinikken, da de ikke havde prøvet at lave negle på en pige på fem år før. Kaptajn MarkKl. 16 tog vi hotellets shuttleboat op ad Nilen ind til Luxor. Både Molly og Mark fik lov til at styre båden og især Molly var ikke til at drive væk fra roret. Fra shuttleboat”en fandt vi Television Street, som vi havde fået at vide var en god lokal handelsgade. Det viste sig dog, at vi var landet i den kedelige ende af gaden og der var ikke meget at komme efter. Derfor gik vi ned til den lokale færge, der for én krone hver sejlede os over på vestbredden af Nilen. Der kæmpede vi os igennem en flok sælgere og gik ned til en lokal restaurant vi havde fået anbefalet: Restaurant Tut Ankh Amon. Vi viste sig at blive aftenens eneste gæster og vi bestile en blandet menu bestående af forskellige forretter og hovedretter med to forskellige slags kylling. Det hele blev dog serveret samtidig og smagte glimrende. Vi gav 380 egyptiske pund for måltidet. Kaptajn MollyTil hjemturen hyrede vi en lokal båd for 40 EGP til at sejle os fra vestbredden tilbage til Kings Island hvor vores hotel lå. Også på denne tur fik Molly og Mark (og også far) lov til at styre båden.

PostHeaderIcon Egypten – dag 4

Mark 7 årKarnak-templetSøndag havde Marks fødselsdag. Vi havde aftenen før gjort klar inde hos Mormor, hvor der var pyntet op med flag, balloner og gaver. Da Mark vågnede gik vi alle derind og han pakkede gaver ud. Til morgenmaden rendte vi ind i guiden Mette, der havde fortalt hotellet, at det var Marks fødselsdag, så de kom med en kage omkring middagstid. Om eftermiddagen tog vi en taxa til Karnak-templet. Et kæmpe tempelkompleks bygget over en periode på 2500 år. Det var ganske imponerende og det var bl.a. her i Den Store Hypostylhal, at James Bond jagtede skurken i filmen “The Spy Who Loved Me”.

Om aftenen var det jo traditionen tro Mark, der måtte bestemme hvor og hvad vi skulle spise og ligeledes helt i tråd med hvad han plejer at sige når han må bestemme, ville han spise på værelset. Med lidt bestikkelse og en del overtalelse lykkedes det os dog at få flyttet middagen til hotellets restaurant, hvor vi startede udenfor, men efter at være blevet ædt op af myg rykkede indedørs.

PostHeaderIcon Egypten – dag 3

Lørdag var vi en tur på vestbredden af Nilen (vi bor på østsiden af Nilen). Det var en tur arrangeret af Atlantis Rejser og vi fik set en masse: Kongernes dal (alle kongernes grave), Dronning Hatshepsuts tempel, Deir el-Medina som er den by hvor alle dem, der arbejdede på kongernes og dronningernes grave boede.

Kongernes DalHatshepsut\''s Tempel Memnon Kolosserne

Det var meget fascinerende at se, hvordan de havde lavet grave til sig selv, som naturligvis ikke var lige så flotte som kongegravene, men alligevel flot udsmykket. Noget de lavede i deres fritid. Til slut på vej tilbage stoppede vi ved Memnonkolosserne (et japanerstop som guiden kaldte det). To stenfigurer lavet at hvert et enkelt stykke sten. Endelig var vi inde og se et alabastværksted, hvor de fremstillede vaser og figurer i mange former for sten.

PostHeaderIcon Egypten – dag 2

El-SoukFredag slappede vi af ved poolen, var til intromøde med guiden Mette fra Atlantis Rejser og tog en taxa ind til El-Souk – markedet i Luxor. De handlende er utroligt aggressive forstået på den måde, at de bliver ved og ved og ved med at plage, om at man skal købe deres varer. De følger gerne en rundt langt og bliver ved med at tilbyde det, de nu vil sælge: “5 egyptian pounds each, only 3 egyptian each… 4 pounds for all three!”.

PostHeaderIcon Egypten – dag 1

Infinitypoolen på hotellet i LuxorVi ankom efter planen torsdag aften. Turen gik fint. Flyet afgik stort set til tiden fra København og ventetiden i Sharm el-Sheik var ikke lang. Vi fløj fra Sharm til Luxor i to chartrede Dash 7 fly. Det var første gang i propelfly for de fleste. Vi spiste på hotellets restaurant den første aften ved ni-tiden kort efter vi ankom. Vi har fået to bungalows, der ligger ved siden af hinanden (M04 og M05). De ligger så langt som muligt fra receptionen, men så til gengæld tættere på den ene af de to pools. Der er en pool, hvor børn ikke har adgang og så er der den, vi benytter – infinitypoolen. Den ene kant af denne pool peger ud mod Nilen (der er vel omkring 5-7 meter fra poolkanten til Nilen) og er lavet så det fra afstand ser ud som om vandet fra poolen flyder direkte ud i Nilen.

PostHeaderIcon Egypten

Så er vi landet og venter på vores bagage…

PostHeaderIcon Joshua… hmm…

Sille er for første gang begyndt at lege med en dreng. Den sidste uges tid har hun ikke kunnet snakke om andre end Joshua fra 2.B. De har været sammen et par gange – en gang hos ham og en gang hos os. Han er en ganske almindelig fyr og i mangel af andre måder at udtrykke sig på går han og tjatter til Sille når de går sammen 🙂 De drenge, de drenge…

PostHeaderIcon Børnefødselsdage

I den netop overståede weekend holdt vi fødselsdag for både Mark og Sille. Det betød at vi kl. 13 hentede 20 drenge i SFO”en som skulle være til fødselsdag hos Mark i tre timer til kl. 16. Kl. 18 kom pigerne så fra Silles klasse til aftenfødselsdag med overnatning.

De fleste drenge stod klar ved lågen da vi kom for at hente dem. Der var lovet regn så vi havde gået og krydset fingre for at det holdt tørt. Selv om det regnede en del til omkring kl. 12-12.15 så holdt det faktisk tørt gennem begge fødselsdage. Vi synes vi var helt utroligt heldige.

Vi gik hjem med drengene fra SFO”en. Dvs. der var fire, der var på cykel og da de fik lov til at køre spænede næsten alle de andre efter dem. Hjemme fik vi boller og lagkage med saftevand til. Vi havde dækket op både i køkkenet og i stuen for at få plads til dem alle. Da de havde spist løb nogen ud og hoppede i trampolin, nogen gik ned på Marks værelse og andre legede med vandpistoler. Faktisk var det så varmt at de fik lov til at lege på den glidebane vi har liggende ved siden af trampolinen. Det var et stort hit og vi måtte låne både badebukser og underbukser ud til flere af drengene. Efter nogen tid pakkede Mark gaver op. Han fik en Gormitiborg + et par løse Gormitier, en sæbeboblepistol og tre bolde til at jonglere med.

Da klokken blev 16 blev de fleste hentet. Erik havde fået lov til at blive lidt længere da hans mor ikke kunne nå det og der var et par stykker hvis forældre vi måtte ringe til da de troede det var til kl. 17.

Alt i alt en rigtig god dag so Mark og hans gæster nød i fulde drag. Men vi må da ærligt indrømme at vi var lettede da de gik og vi “kun” havde pigerne tilbage.

Kl. 18 ankom så Silles veninder. De blev otte i alt da Karoline også var inviteret ud over klassens piger. Sille havde bestemt at de skulle have hotdogs så det var klart omkring halv syv. Efter maden så de Disneysjov i TV mens de spiste slik. Det kunne de ikke alle koncentrere sig om i en hel time og det varede ikke længe før nogen legede på trampolinen og på Silles værelse. Da TV var slut blev der gjort klar i stuen med luftmadrasser til alle pigerne. Mange af dem havde sovedyr med og de fik lang tid til at gå med at klæde dem ud med Ritas gamle tøj.

Der blev trukket lod om pladserne bortset fra Sille, der fik lov selv at bestemme. Hun valgte klogeligt pladsen i midten så hun var omgivet af veninder. Ret tidligt skiftede nogen af pigerne til nattøj og en pudekamp blev der også tid til. Efter aftensmaden havde Morten ringet og spurgt om Mark ville komme derover og sove så da han gjorde det fik Molly lov til at være med hos de store piger. Det var absolut et hit og hun faldt bare ind blandt de store.

Inden de skulle sove blev der gemt en slikpose til hver af dem udenfor som de skulle finde.

Da klokken blev henad 22 fik de at vide at de skulle begynde at gøre sig klar til at komme i seng. Der var et par stykker, der byttede plads og da kl. var 22.30 lå de alle i deres seng. Det betød dog ikke at de sov og først 23.15 var der ro.

Om morgenen blev der hentet brød og basser hos bageren. Der var købt så rigeligt at pigernes forældre også blev budt da de hentede pigerne ved 10-tiden lørdag formiddag. Inden da var stuen allerede ryddet og lignede næsten sig selv. Traditionen tro var oprydningen næsten overstået inden de sidste gæster var nået hjem.

Det var et langt hårdt døgn men begge unger var meget glade og havde hver en storartet fødselsdag.

PostHeaderIcon Sankt Hans aften

I går var vi oppe ved præstegården i Gammel Havdrup, hvor der hvert år er et udmærket Sankt Hans arrangement. I år havde det lokale spejderkorps arrangeret forskellige konkurrencer for børn og barnlige sjæle. En af dem gik ud på at stable sodavandskasser ovenpå hinanden samtidig med at man klatrede op af dem. Det var Mark ret skrap til. Han var så god at det lykkedes ham at sætte aftenens rekord med hele 21 kasser!

Mark gør klar Godt i gang Halvvejs
Næsten oppe Rekorden er hjemme!

Søg
My Account

Kategorier