PostHeaderIcon Lidt af hvert

For første gang siden Sille startede i 0.A. er hun syg og må blive hjemme fra skole i dag. Sille har kastet op et par gange i løbet af natten og lå i sengen hele dagen i går efter skole.

Og så er det i dag at Molly starter i skole. Vi skal møde kl. 10.00 i storrum IA, hvor skolelederen og hendes klasselære, Anne-Mette, venter. Molly glæder sig og var oppe allerede kl. 7 🙂

PostHeaderIcon Arbejdet skal jo passes

Mark er begyndt at spille et spil på Facebook, der hedder Farm Town. Det går ud på at så nogen afgrøder, få dem høstet og i mellemtiden tage arbejde hos andre med at høste deres afgrøder. Da vi var til vejfest i lørdags gik Mark hjem omkring 22.30 og da han blev spurgt hvorfor han gik hjem på det tidspunkt (han ville jo ud til festen igen) sagde han: “Jeg skulle lige hjem og høste” 🙂

PostHeaderIcon I dag er det Marks fødselsdag, hurra, hurra, hurra!

Vores lille mand bliver 8 år.

Vi har haft en dejlig morgen med morgenbrød fra tanken (bageren har ferielukket), gaver og flag. Mark fik stort set alle de ting han havde ønsket sig og var meget glad 🙂

Her til formiddag skal han dele flødeboller ud i SFO’en og kl. 11 kommer mormor og henter ham. De skal i biografen og se Ice Age 3. I aften skal Mark så bestemme hvad middagen skal stå på og mon ikke det bliver til, at vi henter pizza fra den lokale? Han elsker at sidde hjemme og se tv mens han spiser 🙂

PostHeaderIcon Sikke en lettelse

Efter en hård kamp har vi i dag fået besked om, at Sille og Sarah har fået lov til at bytte klasse.  Det har været en lang og hård uge, hvor vi ikke har vidst hvor vi stod. Så da Karin Fog ringede fra skolen i dag med de gode nyheder kunne vi endelig slappe af og begynde at se fremad igen. Det har været en rigtig god dag!

PostHeaderIcon De vandt!

Marks SFO vandt! I semifinalen vandt de 3-1 og i finalen 2-1. Mark scorede i semifinalen. Holdet de slog i finalen havde de ellers tabt 4-0 til i den indledende runde, så det var rigtig flot at de vandt. Det siger sig selv at Mark er meget stolt og han har de også fået en fin medalje som bevis på sejren. Pokalen står på SFO’en.

SFOMester1024x700

PostHeaderIcon Havdrup SFO i semifinalen

Mark er lige kommet cyklende hjem med en knyttet næve i vejret. Han har repræsenteret Havdrup SFO i en lokal fodboldturnering mod de andre SFO’er i kommunen og de er klar til semifinalen, der skal spilles på torsdag. Det er tydeligt, at han er meget stolt. God gået knægt! Til lykke 🙂

PostHeaderIcon Så røg der endnu en

Så tabte Molly sin sidste rokketand. Den hev hun ud under sit morgentoilette. Ny skal de nye tænder bare vokse ud.

PostHeaderIcon Så er der kommet klasselister

Der er i dag kommet klasselister for de nye børnehaveklasser: Molly skal gå i klasse med sin bedste veninde Agnes som den eneste pige vi kender. Derudover er der fire andre fra Bakkelund, bl.a. de to nabodrenge Jacob (#10) og August (#8). Vi har heldigvis fået vores store ønske om klasselære opfyldt. Molly skal have de samme lærere som Mark havde og som vi var meget glade for.

Opdatering: Agnes ringede om eftermiddagen, blot for at sige at hun var så glad for at være kommet i klasse med Molly 🙂

PostHeaderIcon Molly har tabt endnu en tand

I morges under tandbørstningen tabte Molly endnu en tand. Det er nummer tre i undermunden og det er nu ret små med fortænder 🙂 Molly har indenfor den sidste 1-1½ måned tabt tre tænder. Til gengæld skæpper det jo lidt i kassen at Tandfeen kommer forbi hver gang 🙂

PostHeaderIcon Hong Kong dag 6

Vores sidste dag i Hong Kong inden vi i morgen tidlig tager hjemad.

I dag har vi været ved Sik Sik Yuen Wong Tai Sin templet. Det er et tempel, der årligt besøges af 3 mio. kinesere. Det myldrede med kinesere, der alle stod i kø for at tænde røgelsespinde og bede til deres lokale gud.

Et stop længere med metroen besøgte vi Chi Lin klosteret, der er meget anderledes end det første tempel vi besøgte. Her er der ingen farvestrålende søjler eller tage. Alt er lavet i mørkt træ. En pudsig ting er at det hele er samlet uden brug af søm men udelukkende vha. små “tapper”.

Lige ved siden af klosteret lå Nan Lian Garden. En utroligt flot udformet og udsmykket have med masser af små trær, vandhuller, broer, sten og vandfald. Hvis vi havde været begejstrede for Hong Kong Park som vi så i går så blev den overgået af Nan Lian Garden.

Stadig fulde af forhåbninger om endnu en dag næsten uden regn besluttede vi at tage tilbage til hotellet for at bade i poolen. Det havde der jo ikke rigtigt været mulighed for siden vi kom hertil. Men netop som vi havde fået skiftet til badetøj begyndte det igen at regne. Vi gav dog ikke op men gik op til poolen, der viste sig stadig at være “closed for repair”. Men jacuzzien kunne vi benytte og gjorde det indtil vi blev smidt ud pga. en “thunderstorm warning”.

Søg
My Account

Kategorier