Archive for the ‘Molly’ Category
Kys kys
I weekenden sagde Molly til far: “Far var det dig, der kyssede mig da jeg var faldet i søvn i går?”. Adspurgt hvorfor hun stillede det spørgsmål svarede hun: “Jo, for jeg drømte dejlige drømme hele natten” 🙂
I dag – til trods for 39 i feber – spurgte Mark Sille: “Sille, er der plads til et lille kys på din mund?”. 🙂
Molly 5 år
I dag har Molly fødselsdag – hun bliver 5 år. Stort!
Vi har været nede i børnehaven med lasagne til 20 unger og en kagekone til dessert. Det gik helt fint. Molly var med til at hejse flaget hvorefter vi spiste. Sille og Mark blev hentet efter skole så de kunne nå at være med til frokosten.
Det er jo Marks gamle børnehave og da han så Anne Grethe sagde han: “Det er dejligt at se dig igen, Anne Grethe”. Altså hvor er han sød 🙂
"Molly på 4 år savner sin mor"
Da Anne, mormor og ungerne var i Toys ”R” Us i går blev Molly væk og bedst som alle fire leder efter hende lyder det i højttaleren: “Molly på 4 år savner sin mor, der bedes henvende sig i informationen, hvor Molly venter”…
Kærester
Molly fortalte i går at hun er kærester men Magnus fra orange gruppe, med Rasmus fra børnehaven og med Mark. Hun havde kysset Magnus to gange på redegyngen 🙂 Men Magnus, den player, er jo også kæreste med Agnes og med Anastasia… tsk tsk 🙂
Tal og bogstaver
Efter skole-hjem samtalen i går aftes tog vi på Jensens Bøfhus i Roskilde. Til børnene købte vi en tallerken med pomfritter formet som bogstaver. Da Molly beder Sille om et 4-tal siger Sille at det ikke er tal men bogstaver. “Nå men vil du så ikke give mig et 4-bogstav?” siger Molly 🙂
Status
Vi skal til skole-hjem-samtale i aften med Silles klasselærere. Der er sket en del med Sille siden sidste gang – i hvert fald hvis man skal tro de nye eleplaner. Sille har nu stort set udelukkende krydser i “den bedste” kategori hvor hun tidligere har haft krydser i “på vej” kategorien.
Mark lever og ånder for Star Wars. Det er hans et og alt. Han har et hav af lyssværd og han laver endda lyssværd af papir i SFO”en. Dog sniger der sig en enkelt superhelt ind i ny og næ. Her i weekenden spurgte Mark om vi vidste hvilken superhelt, der er hans yndling. Da vi foreslog Spiderman sagde han: “Nej det er farmand” 🙂
Der har også lige været børnehave-hjem samtale med Lindebo Børnehave. Der fik vi at vide at Molly havde rykket rigtig meget på det seneste. Hun var ikke så genert mere, hang ikke i skørterne på pædagogerne og sang fint med på sangene.
Dejligt at det går så fint for de tre små vidundere 🙂
Fritidsaktiviteter
I dag mandag startede Molly til gymnastik og Sille til showdans.
Molly går på Puslinge 2 og selv i dag, den første gang, skulle det foregå uden forældre. Det var gået fint og alle Mollys veninder var med på holdet: Nakita, Sofie, Malou, Natascha, Anne… Molly syntes selv det var gået fint: “Vi skulle gå baglæns, mor. Og det ku” jeg bare”.
Sille er blevet stor. I dag kom hun hjem omkring 19.30 efter showdans. Hvor er det underligt at vores store pige kommer så sent hjem – efter vi andre har spist. Det var gået godt og nu venter vi så på onsdag, hvor hun skal til billedkunst i Køge for første gang.
