Archive for the ‘Mark’ Category

PostHeaderIcon "Tag mormor"

Da Sille juleaften fik en flamingokugle med tilhørende mosaikker, mente Mark det lignede en kanonkugle. Da vi snakkede om hvem vi så skulle “skyde” sagde han: “Så skyd mormor! Hun har levet livet.” 🙂

PostHeaderIcon Hvor ER han sød :-)

Mark har de sidste to dage forfattet to “breve” hvor han erklærer sin kærlighed til mor og far:

PostHeaderIcon Reklamens magt

I går og i dag har Mark set en reklame i tv for en konkurrence, hvor præmien er en limousinetur med Scooby Doo hjemmefra og til en BR Legetøj. Denne konkurrence er Mark meget opsat på at deltage i men han har kun hørt at man skal svare på 25 spørgsmål på nettet et eller andet sted. Så her til aften da han fik lov til at se tv sad han parat med papir og blyant for at kunne notere hvor på nettet man kunne deltage i denne fantastiske konkurrence. På et tidspunkt kom han ind på kontoret med sin seddel og sagde at, nu kunne vi måske finde det for nu havde han skrevet så meget ned han kunne nå. På hans seddel stod: “www.” 🙂

PostHeaderIcon Mark er kommet online

Her til morgen lånte Mark mors msn:

Claus: Hej Mark
Mark: har du en god dag
Claus: ja tak
Claus: hvad med dig?
Claus: har du sovet godt?
Mark: tak og iligemodet
Claus: hvad skal du lave i dag?
Mark: det ved jeg ikke og far jeg elsker dig
Claus: Tak skat
Claus: jeg elsker også dig 🙂
Claus: fars dreng
Mark: du er min stjierne

PostHeaderIcon Svømmemærker

I dag til den ugentlige undervisning i svømning var det muligt at tage svømmemærker. Det gik rigtig fint for både Sille og Mark tog hver et mærke: Sille svømmede 200 m og Mark 250 m. Til lykke til jer begge! Rigtig flot.

Det betød naturligvis at begge nu er indehavere af hver sit fine mærke (der i parantes bemærket ikke har ændret sig siden mor og fars barndom :-)):

PostHeaderIcon Små historier

Mark er begyndt at skrive små historier. Det er ganske underholdende at læse og imponerende når man tænker på at han kun har gået et par måneder i 1. klasse.

PostHeaderIcon McDonalds Cup

Ronald McDonald og Mark

Ronald McDonald og Mark

Mark med dagens "h�st"

Mark med dagens høst

I går, søndag, var Mark med fodboldholdet til McDonalds Cup i vores tidligere hjemby Ølstykke. Det var et stort stævne med masser af unger, mål og oplevelser. Udover at Ronald McDonald var til stede var der gratis uddeling af Happy Meal legetøj og flotte præmier.

Marks hold vandt alle kampene og især sejren over Himmelev lunede hos far 😉

PostHeaderIcon Av av av…

Vores lille mand har slået sig 🙁 Da han stod på hænder i dag på SFO”ens udendørs scene faldt han ned på ansigtet og fik nogle ordentlige skrammer. Stakkels Mark…

PostHeaderIcon Børnefødselsdage

I den netop overståede weekend holdt vi fødselsdag for både Mark og Sille. Det betød at vi kl. 13 hentede 20 drenge i SFO”en som skulle være til fødselsdag hos Mark i tre timer til kl. 16. Kl. 18 kom pigerne så fra Silles klasse til aftenfødselsdag med overnatning.

De fleste drenge stod klar ved lågen da vi kom for at hente dem. Der var lovet regn så vi havde gået og krydset fingre for at det holdt tørt. Selv om det regnede en del til omkring kl. 12-12.15 så holdt det faktisk tørt gennem begge fødselsdage. Vi synes vi var helt utroligt heldige.

Vi gik hjem med drengene fra SFO”en. Dvs. der var fire, der var på cykel og da de fik lov til at køre spænede næsten alle de andre efter dem. Hjemme fik vi boller og lagkage med saftevand til. Vi havde dækket op både i køkkenet og i stuen for at få plads til dem alle. Da de havde spist løb nogen ud og hoppede i trampolin, nogen gik ned på Marks værelse og andre legede med vandpistoler. Faktisk var det så varmt at de fik lov til at lege på den glidebane vi har liggende ved siden af trampolinen. Det var et stort hit og vi måtte låne både badebukser og underbukser ud til flere af drengene. Efter nogen tid pakkede Mark gaver op. Han fik en Gormitiborg + et par løse Gormitier, en sæbeboblepistol og tre bolde til at jonglere med.

Da klokken blev 16 blev de fleste hentet. Erik havde fået lov til at blive lidt længere da hans mor ikke kunne nå det og der var et par stykker hvis forældre vi måtte ringe til da de troede det var til kl. 17.

Alt i alt en rigtig god dag so Mark og hans gæster nød i fulde drag. Men vi må da ærligt indrømme at vi var lettede da de gik og vi “kun” havde pigerne tilbage.

Kl. 18 ankom så Silles veninder. De blev otte i alt da Karoline også var inviteret ud over klassens piger. Sille havde bestemt at de skulle have hotdogs så det var klart omkring halv syv. Efter maden så de Disneysjov i TV mens de spiste slik. Det kunne de ikke alle koncentrere sig om i en hel time og det varede ikke længe før nogen legede på trampolinen og på Silles værelse. Da TV var slut blev der gjort klar i stuen med luftmadrasser til alle pigerne. Mange af dem havde sovedyr med og de fik lang tid til at gå med at klæde dem ud med Ritas gamle tøj.

Der blev trukket lod om pladserne bortset fra Sille, der fik lov selv at bestemme. Hun valgte klogeligt pladsen i midten så hun var omgivet af veninder. Ret tidligt skiftede nogen af pigerne til nattøj og en pudekamp blev der også tid til. Efter aftensmaden havde Morten ringet og spurgt om Mark ville komme derover og sove så da han gjorde det fik Molly lov til at være med hos de store piger. Det var absolut et hit og hun faldt bare ind blandt de store.

Inden de skulle sove blev der gemt en slikpose til hver af dem udenfor som de skulle finde.

Da klokken blev henad 22 fik de at vide at de skulle begynde at gøre sig klar til at komme i seng. Der var et par stykker, der byttede plads og da kl. var 22.30 lå de alle i deres seng. Det betød dog ikke at de sov og først 23.15 var der ro.

Om morgenen blev der hentet brød og basser hos bageren. Der var købt så rigeligt at pigernes forældre også blev budt da de hentede pigerne ved 10-tiden lørdag formiddag. Inden da var stuen allerede ryddet og lignede næsten sig selv. Traditionen tro var oprydningen næsten overstået inden de sidste gæster var nået hjem.

Det var et langt hårdt døgn men begge unger var meget glade og havde hver en storartet fødselsdag.

PostHeaderIcon Sankt Hans aften

I går var vi oppe ved præstegården i Gammel Havdrup, hvor der hvert år er et udmærket Sankt Hans arrangement. I år havde det lokale spejderkorps arrangeret forskellige konkurrencer for børn og barnlige sjæle. En af dem gik ud på at stable sodavandskasser ovenpå hinanden samtidig med at man klatrede op af dem. Det var Mark ret skrap til. Han var så god at det lykkedes ham at sætte aftenens rekord med hele 21 kasser!

Mark gør klar Godt i gang Halvvejs
Næsten oppe Rekorden er hjemme!

Søg
My Account

Kategorier